CDs & NCDs – challenges and opportunites

CDs & NCDs – challenges and opportunites

CDs & NCDs – challenges and opportunites

I samarbejde med Foreningen for Kandidater i Folkesundhedsvidenskab afholdt Globale Læger foråret 2012 et arrangement om links mellem ikke-smitsomme sygdomme og smitsomme sygdomme og hvilke udfordringer og muligheder dette indebærer for sundhedssystemer verden over.

Talere

  • Prof. Maximilian de Courten, Copenhagen School of Global Health, University of Copenhagen
  • Prof. Ib Bygbjerg, Copenhagen School of Global Health, University of Copenhagen
  • Dr. Per Kallestrup, Center for Global Health, Aarhus University

Arrangementet var faciliteret af Dr. Marlene Øhrberg Krag fra Globale Læger

Baggrund
Både globalt og lokalt oplever vi for tiden en øget sygdomsbyrde fra ikke-smitsomme sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes, cancer og kronisk obstruktiv lungesygdom.

I september 2011 afholdt FN et mødet om ikke-smitsomme sygdomme hvor vigtigheden af handling, herunder øget fokus på forebyggelse, styrkelse af sundhedssystemer og politikker, samt øget fokus på samarbejde og partnerskaber, blev understreget. Det blev samtidigt også slået fast, at ikke-smitsomme sygdomme ikke kun er et problem i rige, vestlige lande, men også udgør et omfattende problem for mennesker, familier og sundhedssystemer i lav og mellemindkomst lande.

Samtidig med denne øgede forekomst af ikke-smitsomme sygdomme kæmper mange lande stadig med en høj forekomst af smitsomme sygdomme, og med bedre og mere udbredte behandlingsmuligheder har en smitsom sygdom som HIV/AIDS ændret karakter så den i højere grad anses som en kronisk sygdom end en klassisk smitsom sygdom, der typisk kræver akut og/eller episodisk behandling. Derudover betyder den øgede forekomst af ikke-smitsomme sygdomme at flere patienter med andre sygdomme også vil have en ikke-smitsom sygdom. Et faktum hvis omfang bliver tydeligere som mere og mere evidens om associationer mellem ikke-smitsomme sygdomme og andre sygdomsgrupper bliver (gen)opdaget.

Alt dette stiller nye og særlige krav til sundhedssystemer, der ikke blot i højere grad skal geares til at behandle ikke-smitsomme og andre kroniske sygdomme, men også til at håndtere co-morbiditet tilhørende forskellige medicinske specialer.